Han gik hen ad en mørk lang gang. For enden af gangen var der en sort dør. Han snoede sig hen til døren. Den blev åbnet og han så et langt bord. For enden sad Lord Voldemort. Han sad og fingererede med sin tryllestav. Hans røde øjne var rettet mod en skikkelse der sad krummet sammen på en stol, for den anden ende af bordet.
”Kill Nagini,” sagde en kold stemme. Harry lystrede og snoede sig hurtigt og målrettet hen mod skikkelsen for enden. Hans tænder satte sig fast i mandens kød. Manden skreg. Idet han faldt sammen i stolen hørte Harry en skinger latter bag sig.
Han vågnede med et sæt. Det sved i hans ar. Sveden piblede ned ad hans skælvende krop. Han forsøgte at huske hvad der var sket. Drømmen var forekommet så virkelig. Hans tunge åndedrag havde vækket Ron, der så på ham med et skræmt ansigtsudtryk. I et øjeblik frygtede Harry, at han havde opført sig som en slange, men en lettelse strøg igennem ham, da Ron forskrækket sagde ”Du udstødte pludselig et lavt skrig. Jeg troede jeg drømte, indtil jeg så dig sidde oprejst i sengen, med hånden for arret.” Han holdt inde, for at tage en dyb indånding og sagde derefter med spinkel stemme ”Jeg tror du skal fortælle det til Dumbledore.”
Harry vidste umærket hvorfor Ron havde sagt det så lavt, det skyldtes at Harry var før var blevet irriteret på Ron og Hermione, når de havde sagt at han skulle fortælle Dumbledore om sine drømme. Men denne gang holdt han inde. Var det mig der dræbte ham? Tænkte han forvirret. Det var jo ham der havde været slangen og havde taget imod Lord Voldemorts ordre.
Ved morgenbordet sagde han ingenting. Han tænkte så det bragede. Tankerne fløj rundt i hovedet på ham. Ron havde på vejen ned til Storsalen, fortalt Hermione alt om Harrys drøm. Harry så at Ron og Hermione vekslede nervøse blikke, men han lod som om, han ikke havde opdaget noget.
Efter timen i Spådom satte han direkte kurs mod Dumbledores kontor. ”Flyvende Festfyrværkeri,” gispede han da han nåede til stengargoilen. Han skyndte sig op ad stentrappen og nåede til den polerede dør med grifdørhammeren. Han tøvede lidt og bankede derefter på. Døren åbnede og Harry kunne se Dumbledore sidde ved sit skrivebord. Portrætterne på væggen af Hogwarts’ tidligere forstandere og forstanderinder så nysgerrigt på Harry.
”Sæt dig ned, Harry,” sagde Dumbledore med en rolig stemme. Harry satte sig ned i stolen foran Dumbledore. Dumbledore sad med fingerspidserne mod hinanden og betragtede Harry nøje med sine blå øjne.
Af Laura Priyanka
